Se vejret i hele verden og de varmeste og koldeste steder lige nu. Bliv inspireret af vores top 10 over seværdigheder på danskernes foretrukne rejsemål med aktuelt vejr og skema for nedbør og temperatur

Gran Canaria – bedste rejsetidspunkt – se hvornår du skal rejse til Gran Canaria

Siden er sidst opdateret 30/10/2024 by Vejrlab

Du kan rejse til Gran Canaria året rundt. Selvfølgelig er der forskel på vejret fra sommer til vinter, men kommer du for sol og strand, så vil det være muligt på Gran Canaria uanset tid på året. Læs mere om sæsonerne på Gran Canaria med nedbørs- og temperaturskema måned for måned.

Højsæson

Vejrmæssigt ligger højsæsonen fra maj til september. I perioden kan du forvente solrigt vejr med temperaturer på 24-29 °C – varmest i sommermånederne. Det er også sommerperioden, der får mindst nedbør.

Det regner dog kun ganske lidt, men i maj og september kan en byge bestemt ikke udelukkes. Vil du være helt sikker på sol og varme, så er sommermånederne det bedste rejsetidspunkt på Gran Canaria.

Mellemsæson

Oktober til april kan kaldes mellemsæson på Gran Canaria. Især efterårs- og forårsmånederne kan være varme og solrige, mens vinteren kan byde på køligere dage. På den sydlige del af øen vil temperaturen fra december til februar som regel ligge på 19-23 °C og 21-25 °C i efterårs- og forårsmånederne. Det vil typisk være nogle grader koldere på den nordlige del af Gran Canaria ved Las Palmas.

Vintermånederne får mest regn, men der er tale om ganske lidt nedbør, og generelt er Gran Canaria et ret solsikkert rejsemål. Det skal også bemærkes, at vinteren kan byde på kølige aften- og nattemperaturer. Her vil en lun trøje være god at have med.

Værd at vide

Selvom Gran Canaria er en mindre ø, så kan der være stor forskel på vejret fra nord til syd. Bjergene på midtøen betyder køligere og mere regnfuldt vejr mod nord, mens det er mere solsikkert på den sydlige del af øen.

Kanarieøerne og dermed også Gran Canaria bliver nogle gange ramt af calima – varm luft fra Afrika, der strømmer over øerne. Det medfører ekstremt høje temperaturer, der kan ligge mellem 35 og 40 °C. Det sker typisk i forårs- og sommermånederne.

Havtemperaturen ligger på ca. 19 °C om vinteren stigende til 23 °C i sommermånederne.

 

Prisvenlige rejser til Gran Canaria – se aktuelle tilbud her >

 

Temperatur- og nedbørsskema

Her kan du se den normale temperatur og hvor meget regn, der falder på den sydlige del af Gran Canaria måned for måned.

JanFebMarAprMajJunJulAugSepOktNovDec
Max212123232426272827262422
Min151516161819212221201816
Nedbør (mm)272414642117182837

Kom godt afsted på din rejse til Gran Canaria

Ifølge flere flybookingportaler er det dyrest at rejse til Gran Canaria i skoleferierne. Det er muligt at flyve direkte fra de største lufthavne i Danmark, hvor f.eks. Norwegian er et af selskaberne.

Langt de fleste, der rejser til Gran Canaria booker dog en charterrejse med fly, hotel og eventuelt transport inkluderet. Sammenholder man godt vejr med lave priser, så er maj og begyndelsen af juni et perfekt tidspunkt at rejse til Gran Canaria. Et andet godt tidspunkt kunne være april eller begyndelsen af september.

Vil du vide mere om de forskellige rejsemål på Gran Canaria, så kan du læse disse guides til Puerto Rico, Las Palmas og Playa del Inglés.

Vi anbefaler, at du tjekker Udenrigsministeriets rejsevejledning til Spanien inden din rejse – her kan du også downloade app’en rejseklar og eventuelt skrive dig på danskerlisten.

Vejret på Gran Canaria lige nu med fem døgns vejrudsigt

Gran Canaria
20°
few clouds
72% humidity
wind: 1m/s ENE
H 21 • L 18
22°
Fri
22°
Sat
22°
Sun
23°
Mon
25°
Tue
Weather from OpenWeatherMap
gran canaria bedste rejsetidspunkt
På vej til stranden i Maspalomas

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *