Klimaet i Egypten

Klimaet i Egypten er for det meste tørt, men der er forskel fra landsdel til landsdel. I Nord, ved Alexandria, har man typisk kystklima med milde vintre, 15-20° C og periodevise regnbyger – flest i december og januar. Somrene er varme og tørre med temperaturer på 30-32° C.

I Kairo har man ørkenklima. Vintertemperaturerne ligger på 18-22° C, men nætterne kan være kølige. Om sommeren er det varmt med temperaturer omkring 35 °C – i perioder kan det dog være varmere. I Kairo falder der meget lidt nedbør, mest i januar, der får ca. 7 mm.

I de populære feriebyer Hurghada og Sharm el-Sheikh har man stort set varmt vejr året rundt – 20-22 °C i vintermånederne, men temperaturen kan dog falde til ca. 18 °C nogle dage. Nætterne kan være kolde – ned til 10 °C.

Det bliver hurtigt forår – allerede i marts stiger temperaturen til 25-27 °C, og om sommeren ligger temperaturen typisk på 34-36 °C. Året rundt er det meget solsikkert, og der falder stort set ingen nedbør.

Nogenlunde samme klima har Luxor og Aswan – dog er temperaturerne i sommermånederne ofte meget høje, omkring 40 °C. Med undtagelse af Middelhavskysten, så er der generelt lav luftfugtighed i Egypten.

Vejr og nedbørsskema for Hurghada

Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Max
21
22
25
29
33
35
35
34
33
29
26
22
Min
11
12
15
19
22
24
25
25
24
21
16
12
Nedbør (mm)
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
0