Vejret i Wien og de bedste seværdigheder

Fra smukke haver og imponerende arkitektur til god mad og spændende museer – Østrigs hovedstad har det hele. Se vejret i Wien og få vores bud på, hvad du skal opleve i byen.

1. Stadtpark

Tag til Stadtpark for at beundre de perfekt designede haver og se skulpturerne af bl.a. Johann Strauss. Et oplagt sted til romantikere og elskere af havearkitektur.

2. God mad ved Naschmarkt

Spis ved Naschmarkt, der er et livligt og trendy sted med en samling restauranter, cafeer og fødevarebutikker. Om lørdagen er her loppemarked og når vejret er godt spiser du selvfølgelig udendørs.

3. Tag på café

Wien har café- og kaffekultur i særklasse. Gør som de lokale og sæt dig på Café Mozart, hvor du kan drikke kaffe på 21 forskellige måder.

Find billige flybilletter til Wien – sammenlign priser her >

4. Besøg en vingård

Selvfølgelig skal du smage den gode østrigske vin. I køreafstand af Wien kan du besøge vingårde og naturligvis smage på varerne og måske købe et par flasker med hjem.

5. Hofburg

Historisk interessant og arkitektonisk en sand perle. Hofburg var i mere end 600 år hjem for Habsburg familien, der levede i de overdådige bygninger. Paladset huser i dag præsidentens kontorer.

6. Prøv en cykeltur

Se Wien fra en cykel. Hop på den tohjulede og tag rundt i byen med en guide. Du kommer bl.a. forbi rådhuset, Habsburg, operahuset og en stribe andre spændende seværdigheder. Tempoet er i bund og du får tid til at danne dig et indtryk af den smukke by.

7. Schönbrunn

Du skal også se Schönbrunn. Det imponerende slot, der har 1441 rum er et indblik i barokken og ikke mindst livet i den habsburgske familie. Husk også at se de tilhørende haver, der hører til Wiens smukkeste.

Find det rigtige hotel til din rejse til Wien >

8. Tag ud i naturen

Wien er bestemt smuk, men det er omegnen så sandelig også. Tag en tur til Wachaudalen og Danubefloden, hvor du kommer forbi slotte, klostre og vingårde før du snupper en tur på floden til byen Melk og det charmerende benedikterkloster.

9. Prøv den lokale mad

Det østrigske køkken er måske ikke så kendt, men du kan smage på herlighederne på Brezl Gwölb, en skøn restaurant, hvis interiør giver minder om gamle dage. Her kan du få en stribe klassiske retter, der naturligvis er ledsaget af gode østrigske vine.

10. Tag på museum

Det såkaldte MuseumsQuartier er en bemærkelsesværdig samling af museer, caféer og restauranter, der er indrettet i de gamle kongelige stalde. Her emmer det af kultur og det er et godt sted at se og møde mennesker.


Vejret i Wien lige nu med vejrudsigt

Wien
4°
light rain
91% humidity
wind: 6m/s SE
H 6 • L 3
6°
Mon
5°
Tue
4°
Wed
2°
Thu
3°
Fri
Weather from OpenWeatherMap

 

Vejrskema – vejret året rundt i Wien

 
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Max
3
6
10
16
21
24
26
26
21
15
8
3
Min
-3
-2
1
5
9
13
14
14
10
6
2
2
Nedbør (mm)
25
20
19
27
18
5
6
16
26
38
49
37

 

Find det rigtige hotel i Wien til din rejse

Booking.com

 

castle-vienna-pixabay