Se vejret i hele verden og de varmeste og koldeste steder lige nu. Bliv inspireret af vores top 10 over seværdigheder på danskernes foretrukne rejsemål med aktuelt vejr og skema for nedbør og temperatur

Vejret i januar 2023 – et overblik

Siden er sidst opdateret 30/01/2024 by Vejrlab

Vi gik ind i det nye år med rekordvarme. I Abed på Lolland blev der målt 12,6 °C, og det er ny rekord for januar, som de første dage bød på gråt og trist vejr med efter årstiden høje temperaturer.

Det overskyede vejr med usædvanlig meget regn varede indtil midt på måneden, hvor der endelig kom lidt sol med lavere temperaturer til følge. Nattefrosten vendte tilbage, og det var ikke meget varmere om dagen.

Det var ikke kun i Danmark vi fik en varm start på året. I Polen målte man 19 °C, i Ungarn 18,9 °C, i Slovenien 19 °C, i Tjekkiet 19,6 °C og i Østrig 19,7 °C. Varmen betød også manglende sne på skisportsstederne i Alperne, men den kom senere på måneden.

Den højeste temperatur i Europa i januar 2023 blev målt i Bilbao i Spanien og lød på 25,1 °C. Koldest var det i Kautokeino i Norge og Naimakka i Sverige – begge steder røg termometret ned på -38,2 °C.

Selvom man er vant til ekstrem kulde i Sibirien om vinteren, så målte man i byen Tongulah den laveste temperatur siden 2002. Den lød på -62,7 °C. I Jingtao (Hole) i Kina kom temperaturen ned på -53 °C, og det er ny kulderekord for landet.

Charterrejser – rejs fra Billund, Aalborg eller København >

I begyndelsen af måneden var det usædvanligt varmt i både Japan og Sydkorea (over 20 °C), hvor der blev registreret adskillige varmerekorder. Det usædvanlige vejr blev dog afløst af voldsomme snestorme i bl.a. Seoul, der havde dagtemperaturer på under -14 °C.

Koldt var det også i Caribien hvor man flere steder målte meget lave nattemperaturer: På Cuba 7,4 °C, På Bahamas 10,5 °C og i Santiago i Den Dominikanske Republik 12 °C. Som i Japan og Sydkorea ændrede vejret sig hurtigt. I slutningen af måneden målte Cuba 34,0 °C, og det er ny januarrekord.

Den højeste temperatur i verden i januar 2023 lød på 49,3 °C og blev målt i Onslow i Australien. Det var også varmt i Sydafrika og dele af Sydamerika og Centralafrika, der alle steder målt over 40 °C. I Sydafrika endda over 47 °C.

Af bemærkelsesværdige begivenheder kan nævnes oversvømmelser i Californien, sne på Mallorca, nattefrost i Nordafrika, voldsom regn i New Zealand og kulderekord i Myanmar, der målte -6 °C i byen Hakha, som ligger i 1866 meters højde

Top 10-skema for januar 2023

Klik for stort billede




Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *