Se vejret i hele verden og de varmeste og koldeste steder lige nu. Bliv inspireret af vores top 10 over seværdigheder på danskernes foretrukne rejsemål med aktuelt vejr og skema for nedbør og temperatur

Vejret i april 2023 – et overblik

Siden er sidst opdateret 28/11/2023 by Vejrlab

I Danmark var det en kølig, men solrig indgang til april. Der var stadig nattefrost, men som i marts var der en følelse af rigtigt forår, når solen varmede. Især påsken var smuk med masser af sol, men vejret skiftede og blev mere regnfuldt.

Solen kom dog tilbage, og den 22. april blev der målt over 20 °C i Sønderjylland. Det gode vejr holdt en længere periode, men blev afløst af køligt og blæsende vejr dog med en del sol.

Ude i Europa var det især hedebølgen på Den Iberiske Halvø sidst på måneden, der var bemærkelsesværdig. 38,8 °C nåede termometret op på i Cordoba i Spanien, og det blev således også den højest målte temperatur i Europa i 2023. Koldest var det På Karl Xll Oya i Norge, hvor der i begyndelsen af måneden blev målt -27,7 °C.

Generelt har det været vedvarende varmt på den sydlige halvkugle, hvor sommeren ikke rigtig vil slippe. F.eks. i Sydamerika og især Argentina, hvor man siden oktober/november er gået ind og ud af hedebølger. I april nåede temperaturen et pænt stykke over 35 °C mange steder – i Jachal hele 39 °C, hvilket er ny varmerekord for måneden i Argentina.

Afbudsrejser – rejs fra Billund, Aalborg eller København >

På den nordlige halvkugle går vi den varme tid i møde. Foråret kommer normalt hurtigt i Beijing, men temperaturer på 28 °C i april er alligevel usædvanligt. Lige så bemærkelsesværdigt var det varme vejr i Japan, hvor der blev målt over 30 °C. Her blev flere varmerekorder således slået.

Sydasien havde generelt en temmelig varm måned. I Thailand blev der målt over 43 °C, i Myanmar over 45 °C og i Sainyabuli i Laos 42,9 °C, hvilket er den højeste temperatur nogensinde i landet.

Vinde fra syd bragte også varme til bl.a. Egypten, hvor termometret ramte 42 °C. Det er også i Afrika vi skal finde den højeste temperatur i verden i 2023. Den blev målt i Matam i Senegal og lyder 47,1 °C.

Andre vejrmæssige begivenheder i april 2023 var bl.a. tornadoer i USA, sne og frost i det centrale Italien, voldsomt haglvejr på Cuba og 25 °C i Sibirien.

Top 10-skema for april 2023

Klik for stort billede




Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *