Se vejret i hele verden og de varmeste og koldeste steder lige nu. Bliv inspireret af vores top 10 over seværdigheder på danskernes foretrukne rejsemål med aktuelt vejr og skema for nedbør og temperatur

Vejret i marts 2023 – et overblik

I Danmark bød starten af marts på masser af sol. Selvom det var koldt med nattefrost, så var der forår i luften, når solen i løbet af dagen varmede. Midt på måneden var vejret regnfuldt og det blev lidt lunere, men vinteren ville ikke rigtig slippe. Sne og frost vendte tilbage, men marts endte temmelig regnfuld.

Marts 2023 blev på mange måder en bemærkelsesværdig vejrmåned. Det var især varmt i Spanien og af to omgange også på Balkan. Der blev målt 25 °C i Kroatien, 26,9 °C i Serbien og hele 24,1 °C i Østrig.

Samtidig med varmen i syd sidst på måneden var det ekstremt koldt i Skandinavien. Den 27. marts var der næsten 70 °C forskel fra Nordeuropa til Sydeuropa. Mens der blev målt -35,7 °C i Nikkaloukta i Sverige røg termometret op på 32,5 °C i Murcia i Spanien

Vi skal netop til Spanien for at finde den højeste temperatur i Europa i marts 2023. Den blev målt i både Murcia og Xátiva i Spanien og lyder på 33,0 °C. Koldest var det i Finland, hvor Kittilä havde -37,5 °C.

Afbudsrejser – rejs fra Billund, Aalborg eller København >

Ude i verden var der igen hedebølge i Sydamerika med over 40 °C i både Chile, Argentina og Brasilien. Også i et bredt bælte over Nordafrika var det varmt – der blev målt over 35 °C i både Marokko og på Kanarieøerne. I Egypten ramte termometret næsten 40 °C.

Varmen vendte endda tilbage til Marokko og Kanarieøerne, hvor der blev målt 39,8 °C i Agadir og 37,7 °C på Kanarieøerne.

Sidst på måneden ramte usædvanligt varmt vejr Sydøstasien, hvor der i både Laos og Thailand blev registreret varmerekorder for marts. Flere steder i Thailand blev der målt over 41 °C og på Phuket 38 °C.

To andre steder med varmerekorder var Grønland og Incheon (Seoul) i Sydkorea. I Grønland blev der målt hele 15,2 °C, og det er rekord for både marts og april. I Incheon Lufthavn kom temperaturen op på 25,4 °C.

Det var dog ikke alle steder, der havde det varmt. I Caribien registrerede flere øer usædvanligt kolde nætter – helt ned til 12 °C.

Vi skal til Senegal i Vestafrika for at finde den højeste temperatur i verden i marts 2023. Den blev målt i Matam og lyder på 46,4 °C.

Af vejrmæssige begivenheder skal også nævnes tropisk storm i Sydøstafrika, hundredvis af varmerekorder i Japan, skovbrande i Spanien og tornadoer i USA.

Top 10-skema for marts 2023

Klik for stort billede




2 Kommentarer

  1. Elisabeth Plesner | | Svar

    Hej,
    Jeg synes ikke at kunne finde gennemsnits temperaturen for marts. Det har jo været ganske koldt, især på landet om natten.

    • Vejrlab | | Svar

      Hej Elisabeth. Den noterer vi ikke. Du skal nok finde den på dmi.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *