Se vejret i hele verden og de varmeste og koldeste steder lige nu. Bliv inspireret af vores top 10 over seværdigheder på danskernes foretrukne rejsemål med aktuelt vejr og skema for nedbør og temperatur

Vejret i november 2024 – et overblik

Siden er sidst opdateret 06/06/2025 by Vejrlab

Danmark

Starten af november 2024 var grå og mild. Meget grå. Der var lidt sol i weekenden 2.-3. november, men den følgende uge bød på overskyet vejr og temperaturer på 8-12 °C faldende til 5-9 °C.

Den 12. november kom et skift i vejret, hvor solen brød frem for første gang i over en uge. Det betød også lavere temperaturer. Det ustadige vejr kom dog tilbage med vekslende skydække, god vind, spredte byger og 5-8 °C.

Den 19. november ramte et markant vejrskifte Danmark. Det blev væsentligt koldere, og natten til den 20. bød på snebyger i Nordjylland og Nordsjælland, hvor bl.a. området omkring Frederiksværk og Jægerspris fik 15-20 cm sne.

Natten efter kom sneen også til resten af landet, hvor især Trekantsområdet blev ramt af kraftige byger. Dagtemperaturerne lå på -1 til 4 °C, mens der blev målt nattemperaturer på -12 °C i Billund.

Søndag den 24. november kom et nyt og voldsomt vejrskifte, der gav usædvanlig varme. Temperaturen steg til 12-15 °C, og selv om natten var det varmt – op til 15,7 °C i Skrydstrup – det er ny novemberrekord for Danmark!

Varmfronten drev hurtigt forbi, og de sidste dage af november bød på ustadigt vejr med bl.a. heftig regn i Sønderjylland. Temperaturen faldt fra 5-8 °C til 2-7 °C.

 

Billige miniferier og pakkeophold – se deals og kampagner her >

 

Europa

I Europa var det udbredt over 28 °C i Tyrkiet og på Cypern i begyndelsen af måneden, og både i midten og i slutningen af november ramte det sydlige Spanien 26 °C. Bl.a. i byer som Alicante og Valencia.

Det var generelt mildt i Europa – f.eks. var der i begyndelsen af november ingen sne på Jungfraujoch i Schweiz, hvor minimumtemperaturen lå på 4-5 °C.

Det sydvestlige Norge blev ramt af voldsom regn med oversvømmelser og jordskred til følge. Lidt senere på måneden oplevede Norge ekstremt varmt vejr for november. I Finmarken i den nordlige del af landet ramte termometret 15,9 °C og en uges tid senere 18,5 °C i Lyngen-Ura. I finsk Lapland blev der målt 11,1 °C i Utsjoki – det er ny rekord for området.

Men ingen kan slå den vanvittige rekord, der blev sat i Island. Hele 22,9 °C blev der målt om natten ved Sauðanes. På Færøerne ramte termometret dagen efter 17,9 °C – det er ny varmerekord for november. Men det stopper ikke her. Den 14. november blev der målt 23,8 °C i Kvisker på Island.

 

Prisvenlige solrejser – rejs fra Billund, Aalborg eller København >

 

Kanarieøerne blev ramt af bemærkelsesværdigt varmt vejr – 36,9 °C i La Aldea de San Nicolas på Gran Canaria er ny varmerekord for november på øerne. Med 28,0 °C i Pajara på Fuerteventura blev der også sat rekord for højeste nattemperatur i november på Kanarieøerne.

Et andet usædvanligt fænomen fandt sted ved den tyrkiske sortehavskyst, der natten til den 23. målte over 26 °C. Dagen efter kom kulden, hvor dagtemperaturen på få timer faldt til 8 °C.

Sidst i november drev en varmfront ind over Europa (samme som gav varmerekord i Danmark). I Nordspanien blev der om natten målt over 23 °C, i Frankrig 28 °C, i Holland 19 °C og i Tyskland næsten 20 °C. Vi er altså sidst i november!

Den højeste temperatur i Europa i november 2024 blev målt i Funchal på den portugisiske ø Madeira og lyder på 31,0 °C, mens -28,9 °C i Hovden i Norge var den laveste temperatur.

Verden

Adskillige amerikanske stater noterede den højeste temperatur målt i november nogensinde. Det var også bemærkelsesværdigt varmt i Japan, hvor hedebølgen nu har varet i adskillige måneder. I november er der målt dagtemperaturer på 31 °C og nattemperaturer på 27 °C – helt usædvanligt.

Bl.a. disse steder oplevede varmerekorder for november:

• Japan: 32,2 °C i byen Yakushima
• Iran: 40,2 °C i byen Shahdad
• Pakistan: 41,0 °C i byen Turbat (tangering af rekord)
• Forenede Arabiske Emirater: 40,1 °C i byen Swiehan
• Maldiverne: 33,8 °C på øen Hanimadhoo
• Brunei: 36,3 °C i byen Sukang

I disse lande målte man den højeste nattemperatur i november nogensinde:

• Kenya: 28,6 °C i byen Lodwar
• Japan: 28,0 °C i byen Kumejima
• Filippinerne: 28,8 °C i byen Cuyo
• Bahamas: 26,8 °C i byen Freeport
• Marokko: 26,1 °C i byen Tan Tan

Den højeste temperatur i Verden i november 2024 blev målt ved Rouburne Aero i Australien og lød på 45,9 °C, mens både Sydafrika og Mozambique ramte knap 44 °C.

Andre vejrmæssige begivenheder i november 2024

Orkan på Cuba, tyfon på den filippinske ø Luzon, oversvømmelser i Sydspanien omkring Málaga, vedvarende hedebølge i Caribien og voldsomt snefald i Seoul.

 

5-stjernet all inclusive til fantastiske priser – se hvor billigt du kan rejse >

 

Top 10-skema for november 2024

Klik for stort billede

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *