Se vejret i hele verden og de varmeste og koldeste steder lige nu. Bliv inspireret af vores top 10 over seværdigheder på danskernes foretrukne rejsemål med aktuelt vejr og skema for nedbør og temperatur

Vejret i maj 2021 – et overblik

Så gik maj, der i 2021-udgaven var en usædvanlig kold og våd en af slagsen. Kommer den sommer dog ikke snart (eller forår for den sags skyld) tænkte jeg adskillige gange i løbet af måneden, mens regnen silede ned og termometret viste 12 °C.

Jo, jeg ved godt at det gode vejr kom til Danmark sidst på måneden, men det ændre ikke på, at maj 2021 bare var trist.

Det var dog lige ved, at varmen nåede vore breddegrader i løbet af maj. Både Østrig og Tyskland havde 31 °C, men det var den østlige del af middelhavsområdet, der løb med førstepladsen over den højest målte temperatur i maj 2021.

I Urfa i Tyrkiet ramte termometret 39,7 °C, mens der blev målt 39,4 °C i Aydin – også i Tyrkiet. Koldest i Europa i maj 2021 blev det ved Suolovuopmi Lulit i Norge med -19,7 °C målt i begyndelsen af måneden.

Ude i den store verden begyndte varme i Mellemøsten at presse på. Det er stadig varmt i Vestafrika, mens Indien og Pakistan, der som regel har meget varmt vejr i maj, var næsten helt fraværende på top 10-listen.

Varmest i verden i maj 2021 blev det i Jahra i Kuwait, der på månedens sidste dag målte 49,6 °C. På de næste pladser kom Jacobabad i Pakistan med 49,0 °C og Omideh i Iran med 48,3 °C.

Top 10-skema for maj 2021

Klik for stort billede

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *