Sikke en kontrast. Fra kolde, blæsende og regnfulde maj til herligt sommervejr i juni. Jeg var garanteret ikke den eneste, der savnede varmen i maj, men der skal nok være nogle, som synes, at det blev lige lovlig hedt i juni.
De fleste steder i Danmark nåede vi over 30 °C. I Hammerodde på Bornholm ramte termometret 33,5 °C og er således den højeste temperatur målt så tidligt på året. TV 2 skrev, at vi også oplevede den tidligste tropenat i 104 år.
Varmen over Danmark var en del af et større vejrsystem, der gav høje temperaturer mange steder i Europa – bl.a. fra Finland over Moskva til Hviderusland, Østrig og Tyskand. Her målte man mange steder over 35 °C – i Berlin hele 36,6 °C.
Charterrejser – rejs fra Billund, Aalborg eller København >
Vi skal dog længere ned i Europa for at finde de højeste temperaturer i juni 2021. Den lød på 42,8 °C og blev målt i Lamia i Grækenland. I Gevgelija i Makedonien og Trapani i Italien ramte termometret henholdsvis 42,3 °C og 42,2 °C.
Koldest i Europa blev det i Pian Rosa i Italien (-6,2 °C) efterfulgt af Mussala Top i Bulgarien og Lomnicky Stit i Slovakiet.
Det er muligt at vi havde det varmt i Europa i juni, men det er ingenting i forhold til Canada, der helt usædvanligt målte 49,6 °C i byen Lytton. Flere andre byer i Canada og det nordvestlige USA målte også usædvanligt høje temperaturer.
Vi skal dog til Mellemøsten og Golflandene for at finde de højst målte temperaturer i juni 2021. I Jahra i Kuwait røg termometret op i 52,8 °C efterfulgt af Sulaibiya og Mitribah, der også ligger i Kuwait.
Top 10-skema for juni 2021
