Se vejret i hele verden og de varmeste og koldeste steder lige nu. Bliv inspireret af vores top 10 over seværdigheder på danskernes foretrukne rejsemål med aktuelt vejr og skema for nedbør og temperatur

Vejret i juli 2021 – et overblik

Varme og voldsomt regnvejr. Vejret i Danmark i juli 2021 bød på lidt af hvert, men vil nok blive husket for de mange gode sommerdage og ikke mindst den næste konstante risiko for skybrud og kraftig regn. Også Kina, Indien og Tyskland oplevede heftig nedbør med ødelæggende oversvømmelser til følge.

Især i det østlige Europa har det været varmt i juli 2021. Godt nok blev den højeste temperatur målt i Murcia (45,0 °C) i Spanien, men ellers er det i Østeuropa vi skal finde de høje temperaturer.

Det er Argos med 44,1 °C og Astros med 43,8 °C – begge steder ligger i Grækenland, der ligger nummer to og tre på månedens top 10-liste over det højeste temperaturer i juli 2021.

Koldest i Europa var det i Pian Rosa i Italien, hvor termometret røg ned på -6,6 °C. Jungfraujoch i Schweiz (-6,2 °C) og Brunnenkogel i Østrig (-4,9 °C) målte de anden- og tredjelaveste temperaturer i Europa i juli 2021.

Kigger vi på hele verden, så fortsatte den ekstreme varme i golflandene i slutningen af juni ind i juli. Varmest var det i Jahra med 53,5 °C efterfulgt af Mitribah og Sabriyah med henholdsvis 52,8 °C og 52,0 °C. Alle steder ligger i Kuwait.

Det var i det hele taget Iran, Irak og Kuwait, der målte de højeste temperaturer, men det har også været rigtig varmt i bl.a. Tunesien og Algeriet i Nordafrika.

Top 10-skema for juli 2021

Klik for stort billede

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *