Se vejret i hele verden og de varmeste og koldeste steder lige nu. Bliv inspireret af vores top 10 over seværdigheder på danskernes foretrukne rejsemål med aktuelt vejr og skema for nedbør og temperatur

Vejret i februar 2022 – et overblik

Den sidste vintermåned i denne omgang var forholdsvis varm. Det sne, der faldt her på matriklen forsvandt hurtigt igen, og der var ikke megen frost. Til gengæld var det regnfuldt. Det var den næstvådeste februar nogensinde! Sne fik man til gengæld i Japan. I Tsunan målte man en snedybde på 419 cm og i Matsunoyama 500. Sidstnævnte er ikke set dybere siden 1984.

Andre vejrbegivenheder i februar 2022, som er værd at bemærke, er cykloner på Madagascar og voldsomt og historisk regnvejr i Brisbane i Australien. Det er også i Australien, vi skal finde den højeste temperatur i februar 2022 – den lød på 45,5 °C i både Kalamunda og ved Roebourne Aero. I Perth oplevede man 32 dage i træk med 35 °C eller mere.

Vi bliver på de breddegrader. I New Zealand nåede flere byer over 29 °C, og det er varmerekord for februar. Det registrerede man også i Essaouira i Marokko, der målte 31,1 °C.

Charterrejser – rejs fra Billund, Aalborg eller København >

I Tando Jam i Pakistan nåede termometret op på 38,5 °C – endnu en varmerekord for februar. Andre steder med høje temperaturer på den nordlige halvkugle er Matam i senegal (43,2 °C) og Kayes i Mali (42,4 °C)

Varmest i Europa i februar 2022 var det i Moron de la Frontera med 27,6 °C efterfulgt af Jerez de la Frontera, der målte 26,9 °C. Begge byer ligger i det sydlige Spanien. Det var især den vestlige del af Middelhavet, der havde varmt vejr.

Kigger vi i den anden enden af skalaen, så skal vi til Skandinavien. Den laveste temperatur i Europa i 2022 blev målt i Karesuando, hvor termometret i begyndelsen af måneden røg ned på -37,0 °C. I Nikkaloukta og Kvikkjokk målte man henholdsvis -36,7 °C og -36,6 °C.

Top 10-skema for februar 2022

Klik for stort billede

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.