Se vejret i hele verden og de varmeste og koldeste steder lige nu. Bliv inspireret af vores top 10 over seværdigheder på danskernes foretrukne rejsemål med aktuelt vejr og skema for nedbør og temperatur

Vejret i december 2020 – et overblik

Mørkt og trist. Præcis som den danske vinter også kan være. December 2020 har budt på ualmindelig lidt sol. Nogle dage har det været som om, at det aldrig blev lyst. Til gengæld har det været forholdsvis varmt – også om natten.

Sådan var vejret i Danmark i 2020, men hvad med ude i den store verden? Som sædvanlig på denne årstid skal vi til Australien for at finde den højeste temperatur. 47,6 °C blev der målt i Bourke Airport i begyndelsen af måneden, mens termometret røg op i 47,0 °C i Thargomindah.

Selvom det udelukkende er Australien, der dominerer nedenstående top10-liste, så var det også varmt i Sydafrika, der målte temperaturer på over 43 °C.

I Europa blev den højeste temperatur målt i Murcia med 26,2 °C efterfulgt af Aguilas med 26,0 °C. Begge byer ligger i Spanien, der også dominerer top 10-listen. Temperaturerne blev begge målt i begyndelsen af måneden, men selv over julen har der været over 22 °C flere steder i både Tyrkiet, Spanien og Grækenland.

December 2020 blev også ekstremt kold i det nordlige Skandinavien, hvor der i både Norge og Finland blev målt under -40 °C. Koldest var det i Couvddatmohkki i Norge, hvor termometret dykkede til -43,2 °C, mens der i Utsjoki Kevo Kevojärvi i Finland blev målt -41,1 °C.

Top 10-skema for december 2020

Klik for stort billede

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *