Siden er sidst opdateret 22/02/2022 by Vejrlab
Masser af sol, men temperaturer på den kølige side. I hvert fald oplevede vi ikke de samme varmegrader herhjemme som det nordlige Frankrig, Belgien og Holland. Allerede tidligt i april kom temperaturen op over 25 °C, men det var dog en kort fornøjelse.
Sydeuropa havde forholdsvis moderate temperaturer i april 2020. Det er værd at bemærke, at det var varmere i marts end i april i eksempelvis Spanien. I Adana i Tyrkiet målte man den højeste temperatur i Europa i april, hvor termometret ramte 32,4 °C. Både Serbien og Makedonien er at finde på top 10-listen – lidt usædvanligt.
Charterrejser – rejs fra Billund, Aalborg eller København >
I Skandinavien var det til gengæld rigtig koldt i den første halvdel af måneden, hvor temperarurerne i en periode dykkede ned under -31 °C. April 2020 startede bidende koldt i Skandinavien, men omtrent midt på måneden faldt temperaturen markant.
Som i marts var det også i april Verlegenhuken i Norge, der målte den laveste temperatur – -31,9 °C. I det hele taget er det Norge, der præger top 10-listen over de koldeste steder i april 2020.
Længere ude i den store verden blev der registreret meget varmt vejr i Vestafrika, over 45 °C, bl.a. i lande som Mali, Niger, Tchad og Senegal. I Birni-N’Konni i Niger blev der målt 47,2 °C. “Normalt” er det Indien og Pakistan, der topper top-10 listen over de højeste temperaturer i april, men ikke i år.
Også i det vestlige Thailand oplevede man høje temperaturer i april 2020 – i Mae Hong Son blev der målt over 43 °C.
Top 10-skema for april 2020

