Se vejret i hele verden og de varmeste og koldeste steder lige nu. Bliv inspireret af vores top 10 over seværdigheder på danskernes foretrukne rejsemål med aktuelt vejr og skema for nedbør og temperatur

Mombasa – bedste rejsetidspunkt – se hvornår du skal rejse til Mombasa

Siden er sidst opdateret 17/12/2024 by Vejrlab

Mombasa i Kenya ligger ud til Det Indiske Ocean. Byen kan besøges året rundt, men læs med her for at finde det bedste rejsetidspunkt. Husk, at vi er i troperne, hvor det typisk er fugtigt og hvor en regnbyge kan forekomme når som helst – også i de tørre måneder.

Højsæson

Januar og februar og perioden juni til oktober betragtes som højsæson i Mombasa. I hvert fald er det i disse perioder byen får mindst regn. I juni til oktober ligger temperaturen på 27-29 °C, mens januar og februar er varmere – forvent 30-32 °C.

Mellemsæson

Marts, november og december er mellemsæson i Mombasa. I marts bygges der op til den våde periode i april og maj, mens november og december er en slags regnsæson, men nedbørsmængderne er begrænsede. Temperaturen ligger på omkring 30 °C.

Lavsæson

Lavsæsonen i Mombasa ligger i de to våde måneder april og maj, hvor især maj får en del nedbør. Forvent temperaturer på omkring 30 °C.

 

Stor gratis rejseguide til Mombasa >

 

Værd at vide

Langt de fleste turister i Mombasa besøger byen som afslutningen på en safari. Vær opmærksom på, at vejret i det centrale Kenya (i safariparkerne) og i hovedstaden Nairobi kan være anderledes end i Mombasa.

Omkring Nairobi i højlandet kan en lun trøje om aftenen være nyttig – især i sommermånederne.

Temperatur- og nedbørsskema

Her kan du se den normale temperatur og hvor meget regn, der falder i Mombasa måned for måned.

Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Max (°C)
31
31
31
30
29
28
27
27
28
29
30
30
Min (°C)
23
24
24
24
23
22
21
21
22
22
23
24
Nedbør (mm)
25
15
55
130
160
70
40
30
20
60
75
90

Kom godt afsted på din rejse til Mombasa

Sammenholder man tidspunkt for godt vejr med billige hoteller og rejser til Mombasa, så vil juli og især august være et perfekt tidspunkt at besøge byen. Det er de billigste måneder at overnatte, mens december er dyrest.

Når du skal finde flybilletter til din rejse er det altid en god idé at være fleksibel med rejsedatoerne. Prøv at rykke ud- og hjemrejsedatoerne frem og tilbage – der kan ofte være rigtig mange penge at spare.

Du kan booke hotel på f.eks. hotels.com eller booking.com, der har de laveste priser og det største udvalg.

Læs mere om bl.a. transport, seværdigheder og gode hotelforslag i denne Mombasa Rejseguide.

Vi anbefaler, at du tjekker Udenrigsministeriets rejsevejledning til Kenya inden din rejse – her kan du også downloade app’en rejseklar og eventuelt skrive dig på danskerlisten.

 

Se de bedste hoteller i Mombasa valgt af rejsende >

 

Vejret lige nu i Mombasa med fem døgns vejrudsigt

Mombasa
26°
few clouds
83% humidity
wind: 7m/s S
H 28 • L 25
28°
Sat
28°
Sun
28°
Mon
28°
Tue
28°
Wed
Weather from OpenWeatherMap




Dhow, den klassiske afrikanske båd, i Det Indiske Ocean

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *