Se vejret i hele verden og de varmeste og koldeste steder lige nu. Bliv inspireret af vores top 10 over seværdigheder på danskernes foretrukne rejsemål med aktuelt vejr og skema for nedbør og temperatur

Vejret i juni 2020 – et overblik

Siden er sidst opdateret 22/02/2022 by Vejrlab

Juni 2020 vil nok primært huskes for det usædvanlig varme vejr i dele af Nordeuropa og i særdeleshed i Skandinavien, hvor det blev til et par rekorder. I Finland kunne man med 33,4 °C notere den varmest junidag i 80 år. I Sverige blev det til den varmeste junidag i 50 år – her blev der målt 34 °C i Skellefteå.

Herhjemme nåede vi næsten 30 °C, men det blev også til en del regn. Især fredag den 19. juni, hvor der i min have i Nordsjælland faldt hele 41 mm på blot en time.

Det har været sjældent varmt i områder, hvor vejret sjældent indbyder til korte bukser. I Sibirien målte man i juni næsten 40 °C. Også englænderne havde det varmere end normalt – her lå temperaturerne i en periode på over 30 °C i den sydlige del af landet.

Charterrejser – rejs fra Billund, Aalborg eller København >

I den sydlige del af Europa startede juni køligt, men i både Spanien og Tyrkiet har der i perioder været over 40 °C. Varmest blev det i Adana i Tyrkiet med 42,4 °C efterfulgt af Andujar i Spanien med 41,6 °C.

Ude i den store verden var det som sædvanlig Indien, Pakistan og Golflandene, der målte de højeste temperaturer – især Iran har haft en længere periode med over 47 °C. Varmest i hele verden i juni 2020 var det i Jacobabad i Pakistan og Sulaibiya i Kuwait, hvor termometret røg op på 50,5 °C

Top 10-skema for juni 2020

Klik for stort billede