Se vejret i hele verden og de varmeste og koldeste steder lige nu. Bliv inspireret af vores top 10 over seværdigheder på danskernes foretrukne rejsemål med aktuelt vejr og skema for nedbør og temperatur

Vejret i juli 2023 – et overblik

Siden er sidst opdateret 30/11/2023 by Vejrlab

Sikke en vejrmåned. Juli 2023 går over i vejrhistorien som varmeekstremernes måned. Ikke herhjemme, hvor måneden bød på typisk dansk sommervejr. Der var et par hæderlige dage, men generelt viste vejret sig fra sin ustadige side.

Blæsende, regnfuldt og forholdsvis køligt med temperaturer på blot 16-20 °C. Flere steder oplevede man skybrud, heldagsregn og bare trist vejr, der mindede om efterår. Juli 2023 blev den vådeste juli nogensinde herhjemme!

Så var der anderledes gang i den ude i den store verden. Lad og begynde i Europa. I hele middelhavsområdet – fra øst til vest – blev der målt et godt stykke over 40 °C. Først i Spanien og Portugal, men en efterfølgende varmebølge bredte sig til bl.a. Italien, Grækenland og Tyrkiet.

I Lentas på Kreta blev der målt 42,8 °C om dagen og 33,6 °C om natten. I Palermo på Sicilien kom temperaturen over et helt døgn ikke under 36.2 °C. Der blev slået hundredvis af varmerekorder i Europa i Juli 2023.

Andre bemærkelsesværdige temperaturer er 38,8 °C i Tyskland, 38,6 °C i Tjekkiet, 37,7 °C i Østrig, 26,5 °C på Island og 23,1 °C i Narsarsuaq på Grønland.

Varmest i Europa i juli 2023 var det i Jerzu på den italienske ø Sardinien, hvor termometret sidst på måneden ramte 48,2 °C. Den laveste temperatur blev målt i Brunnenkogel i Østrig og lyder på -8,3 °C.

Afbudsrejser – rejs fra Billund, Aalborg eller København >

Kloden rundt var det en stegende hed juli 2023. I Kina slog man alle tiders varmerekord med 52,2 °C i Sanbao. Også i Mellemøsten og Nordafrika var det varmt. I Adrar i Algeriet kom temperaturen over et helt døgn ikke under 39,6 °C.

Den højeste temperatur i verden i juli 2023 blev dog målt I Death Valley i USA og lyder på hele 53,9 °C i Stovepipe Wells. USA har sandsynligvis også slået verdensrekorden for højeste nattemperatur (skal verificeres). I Badwater i Death Vally lå temperaturen lige efter midnat på 48,9 °C.

Hele syv lande oplevede temperaturer over 50 °C i juli 2023: USA, Kina, Iran, Irak, Mexico, Algeriet og Saudi Arabien.

Også Kanarieøerne blev ramt af voldsom varme. I byen Tasarte på Gran Canaria målte man en nattemperatur på 39,5 °C. Om dagen kravlede termometret op over 44 °C – uofficielt 46 °C.

Det ekstreme vejr i juli 2023 bød ikke kun på voldsom varme, men flere steder også på enorme mængder regn. F.eks. i Kina, hvor det førte til oversvømmelser og i byen Dazaifu i Japan faldt der hele 237 mm regn på bare seks timer.

Andre vejrmæssige begivenheder i juli 2023 kan nævnes heftig storm i Holland, voldsom regn i Beijing og Sydkorea, vintertemperaturer på 36,5 °C i Sydafrika, oversvømmelser i Indien og kæmpehagl i Norditalien.

Top 10-skema for juli 2023

Klik for stort billede



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *