Siden er sidst opdateret 22/02/2022 by Vejrlab
Fra koldt og regnfuldt til 30 °C. I august fik vi herhjemme endelig lidt sommer med rigtigt varmt og solrigt vejr, der varede i næsten to uger.
Det var dog ikke kun i Danmark, det var varmt i august 2020. I Japan kom temperaturen op på 41,1 °C i Hamamatsu, og i både Agadir, Eassouira og Marrakech i Marokko målte man over 47 °C.
Ejido Nuevo Leon i Mexico var med en temperatur på over 48 °C i en periode det varmeste sted i august. Også USA havde meget varmt vejr – i Phoenix i Arizona sneg temperaturen sig op på over 47 °C.
Der var desuden meldinger om, at der var blevet målt 54,4 °C i Death Valley i USA, men den ekstreme temperatur er ikke verificeret.
Charterrejser – rejs fra Billund, Aalborg eller København >
Den højeste temperatur i verden i august 2020 blev 51,2 °C målt i Mitribah i Kuwait. Det meget varme vejr, der ramte Iran, Irak, Kuwait og Saudi Arabien i slutningen af juli fortsatte i begyndelsen af august.
Det samme gjorde sig gældende i Europa, hvor Spanien og Tyrkiet kæmpede om at have den højeste temperatur i august 2020.
Tre byer måtte dog dele førstepladsen på top 10-listen over den højst målte temperatur i Europa. I Urfa i Tyrkiet og i Cordoba og Estepona i Spanien kom termometret op på 43,9 °C.
Koldest i Europa i august 2020 var det i Jungfraujoch i Schweiz – her blev der målt -7,4 °C.
Top 10-skema for august 2020

