Manila er hovedstaden i Filippinerne. Byen har stor forskel på vejret året rundt, men i dette indlæg kan du læse mere om, hvornår du skal rejse til Manila for at få det bedste vejr.
Husk, at Filippinerne er et stort land med forskelligt klima fra nord til syd. Populære feriesteder som f.eks. Cebu, Boracay og Palawan KAN have anderledes sæsoner end Manila.
Højsæson
Manila har højsæson fra januar til april. Perioden får masser af sol og kun ganske lidt nedbør. Temperaturen ligger på 30-34 °C – varmest i april, der kan være særdeles hot i Manila.
Mellemsæson
Maj, november og december er mellemsæson i Manila. Især maj får en del sol, men er også mere våd end november og december. Maj kan være ret varm med temperaturer på 34 °C. Det er også måneden, hvor luftfugtigheden begynder at stige.
Lavsæson
Lavsæsonen i Manila går fra juni til oktober. Det er fugtigt og perioden får betydelige mængder regn med juli og august som de vådeste måneder. Du kan forvente temperaturer på 30-32 °C. Juni til oktober er også tyfonsæson på Filippinerne. Manila bliver ikke ramt hver år, men det er en risiko, der er værd at have i baghovedet.
Temperatur- og nedbørsskema
Her kan du se den normale temperatur og hvor meget regn, der falder i Manila måned for måned.
Max (°C) | ||||||||||||
Min (°C) | ||||||||||||
Nedbør (mm) |
Kom godt afsted på din rejse til Manila
Når du skal finde flybilletter til din rejse er det altid en god idé at være fleksibel med rejsedatoerne. Prøv at rykke ud- og hjemrejsedatoerne frem og tilbage – der kan ofte være rigtig mange penge at spare.
Du kan booke hotel i Manila på f.eks. hotels.com eller booking.com, der har de laveste priser og det bedste udvalg. Hotelværelserne er billigst i marts, august og september.
Vejret i Manila lige nu med fem døgns vejrudsigt