Siden er sidst opdateret 01/11/2025 by Vejrlab
Danmark
De første dage af oktober begyndte som september sluttede. Med en hel del sol og temperaturer på 11-14 °C. Den 4. kom stormen Amy ind over Danmark med vindstød af orkanstyrke. Ifølge DMI var det den værste storm i to år. Der faldt i gennemsnit 29 mm regn, men nogle steder fik væsentlig mere nedbør.
De følgende dage fortsatte det regnfulde vejr, og først den 8.-9. var der igen lidt kig til solen. Temperaturen i perioden lå på 10-15 °C. Fra weekenden op til efterårsferien blev vejret mere stabilt, og den 12. oktober ramte termometret flere steder 17 °C. Det var til gengæld koldt om natten – ned til 5 °C.
Den følgende uge var meget omskiftelig og vekslede mellem sol, regn, skyer og til tider blæst. Der var flere fine dage. Temperaturen lå på 10-14 °C. Weekenden 18.-19. oktober bød på et vejrskift med skyfrit vejr og temperatuer på 8-10 °C med udbredt nattefrost. Der blev målt -3,7 °C i Billund lufthavn og natten efter -3,2 °C i Bygholm.
Ugen efter bød på typisk efterårsvejr med regn, blæst og for det meste overskyet vejr. Temperaturen lå på 8-11 °C. Samme vejrtype sluttede oktober 2025 dog med lidt lavere temperaturer de sidste dage af måneden.
Billige miniferier og pakkeophold – se deals og kampagner her >
Europa
Oktober begyndte koldt på Balkan med dagtemperaturer på 5-7 °C i f.eks. Sofia, Skopje og Sarajevo, der oplevede udbredt nattefrost. Sofia oplevede faktisk et par timers sne/slud – helt ekstremt i begyndelsen af oktober. Også i Pristina i Kosovo faldet der lidt sne på samme tidspunkt.
Varmt var det til gengæld i Nordeuropa i begyndelsen af måneden. Skotland målte 22 °C, Grønland 15 °C og Svalbard næsten 11 °C.
I Middelhavsområdet var det varmt i både Spanien og Tyrkiet, der begge havde over 32 °C mange steder. I Spanien fortsatte varmen, hvor termometret i Sydspanien ramte 32 °C langt ind i oktober. I den nordlige del af Spanien havde man flere steder 14 dage i træk med over 30 °C.
Det skulle dog blive endnu varmere. Sidst i oktober blev der målt hele 36,6 °C i Manilva i det sydlige Spanien med tropenætter mange steder i både Portugal og Spanien.
De sidste dage af oktober 2025 bød på voldsomt snevejr i Island, hvor bl.a. hovedstaden Reykjavik blev ramt.
Den højeste temperatur i Europa i oktober 2025 lød på 37,6 °C og blev målt i Coín i Spanien, mens -16,4 °C i Grimsstadir i Island var den laveste temperatur.
Prisvenlige solrejser til alle de populære rejsemål – se tilbud her >
Verden
Fortsat varme i Japan med temperaturer på 34 °C flere steder. Et enkelt sted nåede temperaturen op på 35 °C, og der er aldrig tidligere målt så høj en temperatur på denne tid af året. I samme region registrerede også det østlige Kina og Sydkorea voldsomt varmt vejr for årstiden.
I Canada oplevede man flere steder helt uhørt varmt vejr i oktober. I Quebec blev der målt 30,8 °C og næsten 32 °C i Ontario.
Sommeren kom hurtigt til Australien, der registrerede flere varmerekorder. Det bl.a. til den varmeste oktoberdag i både Queensland og New South Wales.
Også Nord- og Vestafrika blev ramt af varmt vejr for årstiden. Bl.a. 40 °C i Tunesien, 42 °C i Senegal og 43 °C i Mauretanien.
Den højeste temperatur målt i verden i oktober 2025 lød på 47,2 °C og blev registreret i Shahbankareh i Iran i begyndelsen af måneden.
I disse lande målte man den højeste temperatur i oktober nogensinde:
• Martinique: 37,6 °C i byen Caravelle
• Taiwan: 39,3 °C i byen Wagu
• Ny Kaledonien: 36,7 °C på Ile Surprise
I disse lande målte man den højeste nattemperatur i oktober nogensinde:
• Maldiverne: 28,6 °C i byen Male
• Honduras: 29,0 °C på øen Roatan
• Sydkorea: 25,5 °C i byen Sogwipo
• Ny Kaledonien: 26,6 °C på Ile Loop
Andre vejrmæssige begivenheder i oktober 2025
Voldsom regn i Nepal og flere steder i det østlige Spanien, oversvømmelser i Bulgarien, Jordskred i Mexico og orkan i Caribien
5-stjernet all inclusive til fantastiske priser – se hvor billigt du kan rejse >
Top 10-skema for oktober 2025

