Se vejret i hele verden og de varmeste og koldeste steder lige nu. Bliv inspireret af vores top 10 over seværdigheder på danskernes foretrukne rejsemål med aktuelt vejr og skema for nedbør og temperatur

Vejret i marts 2024 – et overblik

Siden er sidst opdateret 02/04/2024 by Vejrlab

Herhjemme startede marts mildt, skyet og til tider regnfuldt. Der gik dog kun få dage før solen for alvor tittede frem og skabte forårsstemning. Vejrtypen med det klare vejr betød dog gradvist lavere dagtemperaturer, der lå på 4-7 °C.

Fra den 12. marts kom mere varmt vejr til Danmark med vekslende skydække og kun lidt nedbør. Temperaturen nåede 8-12 °C flere steder. Vejrtypen fortsatte nogle uger, og frem mod påske kom der for alvor forårsstemning til Danmark.

Der var en hel del sol, men i perioder også skyer, lidt regn og enkelte haglbyger. Temperaturen nåede 15 °C flere steder. Til gengæld var nætterne kølige – ned til frysepunktet inde i landet. De sidste dage i marts var lune, men skyede og med en del regn.

Marts blev generelt endnu en bemærkelsesværdig vejrmåned med tusindvis af varmerekorder kloden rundt. I Europa var det især Spanien, der oplevede varmen. Med 28,1 °C blev der i byen El Ejido målt den højeste nattemperatur i marts (og april) nogensinde i Europa.

Både Frankrig og Portugal ramte 28 °C, men det var i Spanien den højeste temperatur i Europa i marts 2024 blev målt. Den lød på 33,2 °C og blev registreret i Leira.

 

Prisvenlige solrejser – rejs fra Billund, Aalborg eller København >

 

I slutningen af marts kom varmen også til det østlige middelhav, hvor adskillige lande havde over 30 °C. I Falarsarna på Kreta blev der med 24,8 °C målt den varmeste martsnat nogensinde i Grækenland.

Også flere steder i Centraleuropa var det bemærkelsesværdigt varmt – f.eks. blev der målt 14,3 °C på Alpe d’Huez. I de sidste dage i marts registrerede følgende lande ny varmerekord for marts: Estland, Letland, Litauen, Polen, Kroatien og Albanien.

Den laveste temperatur i Europa i marts 2024 blev målt i Karasjok og Karl Xll Oya i Norge og lød på -31,4 °C.

Længere væk fra Danmark oplevede Sydamerika endnu en hedebølge. I Prats Gill i Paraguay blev der målt 44,0 °C, og det er den varmeste martsdag nogensinde i Sydamerika. Der blev også registeret den varmeste martsnat nogensinde på kontinentet – i Santa Liberada i Paraguay kom temperaturen ikke under 32,5 °C.

I Afrika fra nord til syd blev det også til adskillige varmerekorder. Både Ghana og Cameroun havde den varmeste martsdag nogensinde. I det nordlige Afrika langs middelhavskysten blev der i bl.a Libyen registreret næsten 40 °C, og i Sydafrika kom temperaturen op på 47,2 °C i Vioolsdrif. Det blev således også den højeste temperatur målt i verden i marts 2024.

Så skal vi til Thailand, hvor der også i marts blev målt adskillige varmerekorder. F.eks. i byen Bua Chom, der registrerede 42,0 °C og i Roi Et, hvor termometret ramte 41,2 °C. Med 39,3 °C blev der på Phuket målt den højeste temperatur nogensinde.

Af andre vejrmæssige begivenheder kan nævnes heftigt regnvejr i Bolivia, cyklon i Madagascar, kulde og voldsom nedbør i Nordøstindien, rekordvarme nætter i Laos, Cambodja og Malaysia og hedebølge i Mellemamerika, hvor f.eks. Costa Rica målte 41,5 °C, Guatemala 42,8 °C, Nicaragua 44,0 °C og Campeche i Mexico 42,7 °C.

Top 10-skema for marts 2024

Klik for stort billede

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *